Gæslingekransene er simple og nemme at lave.
Jeg plukkede pilegrene en dag da jeg var på tur med mine søde dagplejebørn fra Stenlille private dagpleje.
Jeg klippede grene ned til børnene og de legede med dem og plukkede gæslingerne af.
Jeg viste børnene at grenene var nemme at bøje, vi kunne mærke at grenene var hårde og gæslingerne var bløde.
For at lave gæslingekransene, bøjede vi grenene så enderne lå over hinanden, børnene holdt grenene bøjede og jeg bandt et tyndt stykke tråd om dem, så grenene forblev bøjede.
For at forlænge holdbarheden på gæslingerne, gav jeg dem lidt hårlak, mens børnene sov.
Hvis der ryger en gæsling af, så er det nemt at lime den på igen med limpistol.
Vi hang kransene op i nogle troldegrene.
Jeg ville gerne have brugt et smukt lysegrønt bånd, men det havde jeg ikke, så jeg klippe tynde bånd af crepepapir som jeg brugte i stedet.
Kransene hænger, så det er noget af det første børnene ser om morgenen, når de kommer.
Gæslingekransene er, lige som mine andre ideer her på bloggen, til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen