Æblefidussen lavede jeg for en måneds tid siden, mindre børn kan også sagtens lave den.
Tidligere på efteråret skar jeg det ene æbletræ ned, jeg gemte nogle af grenene.
Till æblefidussen brugte jeg et af de krogede grene med lidt mos og et nedfalds æble.
De mere lige grene brugte jeg tidligere på efteråret til disse svampe.
Først lavede jeg et lidt stort hul, lidt ind i æblet, med kernehusudstikkeren.
Jeg satte æblet på den krogede gren.
Jeg tog et af disse øjne og stak det ind i æblet.
Øjnene ser sådanne ud bag på, så de er nemme at stikke ind frugt og grøntsager.
Nu var min æblefidus færdig og jeg satte ham på havebordet sammen med lidt kastanjer.
Men indimellen er han ikke til at styre, så tager han på vandring i haven.
Sidste år lavede jeg æbleormen med samme slags nedfaldsæbler og , den holdt sig helt ind i januar måned og fuglene kunne endda lade den være.
Æblefidussen er ligesom alle mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg vil meget gerne have du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre efterårs/halloween ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen eller klik på billedet herunder.
Foto: Claus Eliasen og Agnes Ingersen