Disse snegle er lidt sværere end de meget nemme snegle som du ser herunder, men de er lavet efter samme princip.
Sneglene herunder kan du se vejledningen på her.
Jeg brugte 3 kastanjer i forskellige størrelser.
Jeg borede et stort hul igennem den største kastanje, hullet borede jeg i den nederste halvdel af kastanjen
Jeg borede hullerne med en boremaskine.
Til sneglene brugte jeg en tyk piberenser som jeg foldede på midten.
Jeg klemte den foldede ende med en fladtang.
Jeg trak piberenseren igennem hullet på kastanjen og placerede kastanjen midt på piberenseren.
Den foldede side af piberenseren er bagenden af sneglen.
Man kan også bare lime kastanjen ovenpå piberenseren, men den vil ikke stå nær så stabilt
Jeg borede et hul foroven i den store kastanje, jeg borede det kun lidt ind i kastanjen.
Jeg satte en tandstikke i hullet.
Jeg borede et hul hele vejen igennem den kastanjen som var i mellemstørrelsen.
Jeg satte kastanjen på tandstikken, så sneglehuset kom til at se ud som på billedet herunder.
Jeg borede et hul lidt ind i den sidste kastanje.
Jeg satte kastanjen på tandstikken, så sneglehuset kom til at se ud som på billedet herunder.
Forenden snoede jeg lidt og skilte enderne til følehorn som på billedet herunder
Jeg limede rulleøjne på følehornene med limpistolen.
Sneglene var færdige
Find billedlinks flere kastanje ideer og andre efterårsideer lige her.
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen