I min dagpleje, Stenlille private dagpleje, har de ældste børn lavet hybenkranse.
Vi sad ude og lavede hybenkransene.
Vi brugte hyben som ikke var helt modne, fordi jeg håber de holder sig længere og tørrer smukt
Derfor var det svært for børnene selv at stikke hul igennem hybene, så jeg stak hul i dem med en tyk strikkepind.
Inden børnene gik i gang, bukkede jeg enden på et stykke kobbertråd.
Børnene satte hybene på kobbertråden som perler på snor.
Vi fandt ud af jeg skulle stikke hullet i hybene umiddelbart før børnene trak dem på tråden, ellers lukkede hullet lidt til.
Da børnene var færdige, stak jeg enden igennem af tråden igennem den ende som jeg startede med at bukke, og bukkede enden.
Kransene blev meget forskellige, men der var også et 1 års forskel fra den ældste til den yngste som var med til at lave kransene.
Se også mine andre ideer med hyben her.
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen