Bellisene er dedikeret til vores datter, da det er hendes ynglings blomst.
Jeg har lavet 2 modeller, dette er den nemmeste.
Bellisene er nemme at lave for børn over 2 år med lidt voksen støtte.
Jeg bandt enden af hvidt garn om en tand på en gaffel.
Jeg snurrede garn omkring gaflen.
Hvis det er for svært for barnet, så kan den voksne holde garnet mens barnet drejer gaflen rundt til der er nok garn.
Jeg bandt et stykke hvidt garn stramt om det viklede garn, imellem de 2 yderste gaffeltænder som på billedet.
Jeg tog garnet af gaflen og klippede det over i den modsatte ende af knuden.
Man kan også klippe det over mens det sidder på gaflen.
Jeg viklede en grøn metal blomsterstilk rundt om knuden, se på billedet herover.
Den gule midte lavede jeg på forskellige måder.
Den første limede jeg en lille gul pom pon på.
En anden limede jeg en stump gul piberenser på
De sidste malede jeg en gul midte med en tusch og maling.
Bellisene er, lige som mine andre ideer her på bloggen, til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen