Ja den er lidt langbenet min kastanjefugl
Kastanjefuglen opstod da jeg fik nedenstående billede tilsendt af et af mine dagplejefamilier i Stenlille private dagpleje
Familien havde været ude at samle kastanjer og hele familien lavede kastanjefigurer sammen.
Jeg havde længe puslet med at lave en kastanjefugl ala den på billedet og det gav mig skubbet til at komme i gang.
Til underkroppen brugte jeg en kastanje som var flad på den ene side, da jeg gerne ville have at min fugl kunne sidde på en hylde.
Jeg borede 2 til ben foran på den flade kastanje.
Jeg satte flotte snoede piberensere i hullerne som ben.
Piberenserne havde jeg fået af samme dagpleje familie, sammen med de øjne som jeg bruger senere.
De købt i Tigeren.
De er meget kraftige og rigtig gode, men lidt svære at bruge for mindre børn.
Jeg fandt 2 små kastanjer som jeg borede et hul lidt ind i på hver kastanje.
Jeg satte de små kastanjer i enden af hvert piberenserben.
Jeg borede et hul lidt i kastanjen foroven.
Jeg satte en stump tændstikke ind i hullet og lod resten stikke ud.
Jeg borede 1 hul lidt ind i kastanjen på hver side af kastanjen.
Jeg satte en fjer i hvert hul.
Jeg borede et hul lidt ind i en anden kastanje (hovedet) og satte den fast på tændstikstumpen.
Jeg borede et hul lidt ind i øverst i hovedet og satte en fjer i hullet.
Jeg limede rulleøjne på hovedet.
For mindre børn er det er nemmere at bruge rulleøjne uden vipper, for de sidder altid den rigtige vej.
Til sidst borede jeg et hul lidt ind i kastanjen til næb
Jeg foldede et lille stykke orange piberenser (næb) og stak den foldede ende ind i hullet.
Jeg skilte næbdelene lidt fra hinanden.
Se mine andre kastanjeideer her.
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Stine Mickelsen , Agnes Ingersen og Claus Eliasen